Konfirmationskjoler 2011

Konfirmationstiden står for døren. Der er meget som skal planlægges. Vil man konfirmeres? Hvordan skal festen holdes? Hvad skal konfirmanden have på af tøj, både til konfirmationen men også på blå mandag? I dag er det ligeledes muligt for den enkelte konfirmand, selv at bestemme i hvilken kirke man vil konfirmeres i, og hvilken dato man gerne vil vælge. Dermed er det langt fra altid hele klassen, som bliver konfirmeret samlet og slet ikke samme dag og kirke. I stedet kan man blive konfirmeret sammen med en del andre, som man slet ikke kender.

For pigernes vedkommende begynder de allerede, når de starter i 7. klasse, at tænke på konfirmationskjolen. Hvordan skal den se ud, og hvilken farve skal den være? Skal den være kort eller lang, kjole eller 2 delt sæt? Der er meget at tænke på, og lang tid til at kunne nå at ombestemme sig i.
Men allerede fra efteråret, begynder konfirmationskjolerne så småt at komme frem i butikkerne. Ofte er det brudekjoleforretninger, som også tilbyder smukke konfirmationskjoler i alle mulige mærker, faconer og farver.

I hel gammel tid var det ofte sort, at pigerne blev konfirmeret i. Siden blev det hvidt. Moden har været skiftende, og en gang var det nærmest obligatorisk med et bredt silkebånd i livet i en given pigefarve. Siden er det kommet på mode med råhvide kjoler frem for hvide, selvom der stadig er rigtig mange piger, som forbinder den kridhvide kjole med konfirmation. Nogle våger sig ud i kjoler med sorte applikationer eller silkebånd i sort, mens andre holder den helt enkle stil.

På denne hjemmeside kan du se en hel stribe af flotte konfirmationskjoler. Men der er rigtig mange forskellige mærker der alle laver noget af det samme og dog så forskelligt. Vil man gerne være helt speciel eller helst ikke skille sig helt så meget ud. Så findes der både det sikre og klassiske valg men så sandelig også helt unikke kjoler som helt sikkert vil blive huske længe endnu.

Nogle tænker meget i at konfirmationskjolen skal kunne bruges mere end bare denne ene dag. Men måske er det mest mødrene som tænker sådan... Men vil man gerne kunne bruge kjolen ved en anden lejlighed, er det måske det bedste valg at tage en 2 delt kjole, som består af corsage og enten nederdel eller buks. På denne måde er det nemt lige at skille sættet ad, og bruge fx corsagen sammen med et par jeans til en fest. Eller måske sætte en sød sommertop til nederdelen.

Men der er ingen tvivl om, at der bruges rigtig mange penge på konfirmanden. Skal konfirmanden køres til kirke i hestevogn eller limusine, bare for at få den helt rette stemning. Mange piger starter allerede tidligt hos frisøren som sætter deres hår og lægger makeup. Men konfirmationen er også den første store fest for de unge, så der bliver som regl ikke sparet på noget. Om det så skal betyde at familien sparer op flere år i forvejen, eller man tager et lån for at konfirmanden kan få den helt perfekte dag, ja så er det noget, som familien vælger ofre.